Forhandlingerne mellem EU og Centralamerika afbrudt
PDF Udskriv Email

Den 7. Runde i forhandlingerne om en Associeringsaftale blev afbrudt, da delegationen fra Nicaragua udvandrede og forlangte en 6 måneders pause. Møderækken kunne ikke gennemføres. Det er hajen der vil spise sardinerne, siger Daniel Ortega.

EU’s handelskommisær, Catherine Ashton, havde ellers sat næsen op efter en hurtig afslutning af forhandlingerne. Efter den 6. Runde i januar 2009 forventede hun, at forhandlingerne ”kunne afsluttes i dette halvår”. Forhandlingerne blev betegnet som de bedste på verdensplan for EU.

Costa Rica, områdets største eksportør, forudså at kunne ”tage brødet ud af ovnen” i dette halvår, lave nogle tekniske og juridiske bearbejdninger for derefter under det spanske EU-formandskab i starten af 2010 at kunne underskrive aftalerne.

 

Kort for hovedet

Men sådan skulle det ikke gå. Den 7. Runde var planlagt til at finde sted i Honduras fra den 30. Marts til den 3. April 2009. Efter sammenbruddet udsendte de tilbageblevne en usædvanlig kortfattet pressemeddelelse, hvori man beklagede udvandringen og håbede at det var midlertidigt. Man vil nu analysere situationen. Herefter måtte alle rejse hjem.

Forhandlingerne foregik mellem på den ene side EU og på den anden side Guatemala, Honduras, El Salvador, Nicaragua og Costa Rica, mens Panama deltager som observatør. EU landene er blandt de rigeste i verden, mens de centralmerikanske lande med en befolkning på 35 mio. har en betydeligt svagere økonomi. Centralamerikas samhandel med EU udgør 14 %, som dermed udgør den tredie vigtigste.

Nicaragua kritiserer, at forhandlingerne ikke tager udgangspunkt i de uens økonomier og ville foreslå oprettelsen af en økonomisk fond på 60 mio. Euro, som skulle styrke landenes konkurrenceevne. 90% af pengene skulle indbetales af EU og resten af de fem centralamerikanske lande. Forslaget var på forhånd diskuteret landene imellem den 25.3.09 og konferet med landenes centralbanker, handelsministre m.fl. Men delegationen blev nægtet overhovedet at fremlægge forslaget til debat. Herefter udvandrede delegationen.

 

Hajen og sardinerne

Landene skal konkurrere med det kraftigt støttede landbrug i EU, og mange produkter skal forsat belægges med told. Det er hajen, der vil spise alle sardinerne, siger Nicaraguas præsident, Daniel Ortega, som samtidig kritiserer EU’s hang til at opstille politiske betingelser, som uakceptabel. Situationen er ikke den samme, som for 500 år siden, siger han. Vi kan ikke kaste os hovedkulds ind i en Associeringsaftale.

For EU er en associeringsaftale den mest avancerede form for samarbejde med andre lande.

EU har længe søgt tilnærmelse til Centralamerika. I 1984 blev de såkaldte ”San José møder” startet. Der blev holdt topmøde i 2004 og igen i 2006, hvor det blev besluttet at starte forhandlinger om en associeringsaftale. Der blev holdt nøje øje med USA´s store problemer med at forhandle, popularisere og få vedtaget frihandelsaftalen, CAFTA. EU ville både tage ved lære og have en bid af kagen.

EU´s forhandlinger med landene blev omsider indledt i midten af 2007 og aftalen skulle bestå af tre søjler.

Den første komponent handler om ”Politisk dialog”, og skal lægge op til et system for udveksling af erfaringer og fremme af fælles værdier, såsom demokrati, retssamfund osv.

Den anden handler om ”Samarbejde”, som skal række udover blot at yde hjælp, som det formuleres. EU har hidtil investeret i bistandssamarbejde og er blandt de største i området.

Den tredie handler om oprettelse af en fælles handelszone mellem de to regioner, - kernen i det hele - , som helst ikke blot skal kaldes en frihandelsaftale.

 

Sporene skræmmer

De centralamerikanske lande har allerede en frihandelsaftale med USA, men det hele startede med NAFTA-aftalen.

Den var den første Bush-præsident der ville lave en frihandelsaftale mellem USA, Canada og México, men på trods af hans ”fast track” politik, blev det overladt til Bill Clinton at få aftalen vedtaget. NAFTA trådte i kraft den 1. Januar 1994.

Samhandlen er steget, de rige i landene er blevet rigere, og man kan nu i Mexico næsten ikke finde en tortilla der ikke er lavet af majs fra USA. Masser af mexicanske bønder har måttet gå fra hus og hjem, mens de store landbrugskoncerner som Tyson Foods og Cargil har sat sig på markedet. Der spises 300.000 tortillas hver dag . Majs har i 8.000 år været hovedernæringen i majsens hjemland, Mexico. Produktionen af majs har spredt sig ud over hele verden og er sammen med olie, ris, kaffe og hvede blandt de mest omsatte varer i verden.

Det var en prioritet for den anden Bush præsident af få en frihandelsaftale mellem USA og de fem centralamerikanske lande igennem. Forhandlingerne skulle igen foregå ad det ”hurtige spor”, så der var kun afsat 12 måneder til forhandlinger af de 2.400 sider. Alligevel tog det de to kamre i USA over et år at forholde sig til aftalen. Det vakte skandale, at selve afstemningen tog to timer (sendt live på CNN på spansk), da forhandlingerne fortsatte til det sidste minut. Den Dominikanske Republik har siden tilsluttet sig aftalen, som nu kaldes DR-CAFTA.

 

Folkelige protester

Forhandlingerne om frihandelsaftalen udløste folkelige protester i samtlige lande. Utallige protester blev formuleret og især bønderne protesterede. Hårdest gik det til i Guatemala, hvor politiet under en fredelig demonstration dræbte bonden Juan Lopez. I Nicaragua stemte sandinisterne imod aftalen i parlamentet og i Costa Rica måtte der udskrives folkeafstemning, som endte med et knebet ja.

Også i USA har aftalerne rejst protester. DR-CAFTA beskrives af den kendte kritiker, Ralph Nader, som samme neoliberalistiske model som NAFTA. Nobelpris vinderen i økonomi , tidligere minister og cheføkonom i Verdensbanken, Joseph Stiglitz, mener at aftalerne vil skabe øget fattigdom og afhængighed af varer fra USA.

 

Behovet for ekspansion

Det er ikke lykkedes for USA at få en frihandelsaftale igennem for hele det amerikanske kontinent, og da slet ikke på verdensplan, så de mere geografiske aftaler betragtes som skridt på vejen for at sikre sig markedsadgang. Frygten for protektionisme er stor.

Nicaraguas udvandring betyder en ny ekskalering i forværringen af forholdet mellem EU og den sandinistiske regering. Efter beskyldninger om valgsvindel fra den liberale opposition ved kommunalvalgene i november 2008 har EU tilbageholdt millioner af Euro i statsbudgetstøtte. Yderligere tilbageholder USA 60 mio. dollars i projektpenge.

EU har indkaldt forhandlingspartnerne til ”et uformelt møde” den 23.-24. April i Bruxelles. Nicaragua er inviteret.

 

Af Preben Høeg Rasmussen, januar 2009