De kom fra alle verdenshjørner
PDF Udskriv Email

Centralamerika har lagt jord til indvandringer fra samtlige verdenshjørner. Maya-indianerne, aztekerne, nahault og mange andre kom fra nord, især langs Stillehavskysten. Andre kom fra syd, især op langs den caribiske kyst, som miskitoer, sumoer og ramaer. Der tales den dag i dag over 30 sprog i området.

Spaniolerne kom fra øst og vendte op og ned på det hele. Området blev hurtigt koloniseret. Befolkningen blev mestizer. Sproget spansk og den katolske religion syntes sikre sejrsherrer. I dag konkurrerer den katolske kirke ivrigt med diverse evangeliske retninger og de gamle religiøse overbevisninger. Samtidig eksisterer diverse blandinger.

Provokeret af de samme spaniolere fulgte en ny indvandring. Afrikanere flygtede fra slavearbejde og sukker-plantagerne i Caribien og slog sig ned ved den Caribiske kyst. Creolere og samboer udgjorde de nye befolkningsblandinger. Nye skikke blev introduceret.

 

Europæerne holdt sig ikke tilbage. Alle ville have del af kagen. Englænderne satte sig på Jamaica, Nicaraguas caribiske kyst og British Honduras, i dag Belize. Granada, Nicaraguas daværende hovedstad, blev angrebet af engelske pirater 400 km inde i landet. Helt frem til slutningen af 1800-tallet kontrollerede englænderne Nicaraguas østkyst, det såkaldte Miskitia. Skovhugst og banan produktion var formålet.

Hollandske pirater angreb også lystigt og den største by på Nicaraguas østkyst har fået navn efter piraten Abraham Blaauwveldt, i dag Bluefields.

Da slaveriet var afskaffet og man stadig manglede arbejdskraft importeredes kinesere fra øst. Der skulle bygges jernbaner og Panama-kanal. I dag er det mest kapital fra Taiwan og Kina der flyder ind over landegrænserne. Ideen om en Nicaragua-kanal er en permanent fascinacion og har fået nyt liv.

 

For godt hundrede år siden ville Centralamerika godt europæiseres lidt. Annoncer blev indrykket i diverse aviser, som lokkede med jord og lyse fremtidsudsigter. Vi giver dig jord og du planter kaffe. Masser af planter. Tyskere, englændere og danskere kom i flokkevis.

Det blev til mange kaffefarme og ølbryggekunsten blev også introduceret.

Guldfeberen bredte sig fra Californien til Centralamerika og trak især folk fra USA og Canada.

Mellem 1910 og 1930 kom over 100 danskere til Nicaragua, men det har sin egen historie.

 

Af Preben Høeg Rasmussen, redaktør