Det politiske landskab i Centralamerika
PDF Udskriv Email

Hvorfor rejser Kinas præsidenter på officelle besøg til lilleputlandet Costa Rica? Hvorfor kunne han ikke drømme om at besøge Daniel Ortega, når nu man var lige i nærheden? Hvorfor ville Den Europæiske Union have en frihandelsaftale med Centralamerika? Hvorfor er Nicaragua nu igen en strategisk allieret for Rusland? Hvordan kan Colombia have grænsekonflikter med Nicaragua, som ligger 3.000 km væk? Hvorfor sidder Taiwan altid med ved bordet i Centralamerika? Hvorfor lagde Chavez byggesten i Centralamerika? Hvor bliver den næste kanal bygget? I hvilken verdensdel ligger Panama? Hvilket sprog taler man i Belize?

Der er uenighed om hvor Centralamerika starter. Og der er uenighed om hvor Centralamerika slutter. På verdenskortet ser det ellers let nok ud. Mellem Sydamerika og Nordamerika, der forbindes af en smal landtange, dér ligger Centralamerika. Betegnelsen Mellemamerika, som ofte fejlagtigt benyttes synonymt, omfatter tillige det sydlige Mexico og er en geografiske, kulturel betegnelse. Begrebet på spansk "Mesoamerica" henviser netop til det sydlige México samt Centralamerika for at beskrive et historisk og kulturelt beslægtet område. Her vil vi tale om Centralamerika.

Bortset fra Panama og Belize (tidl. Britisk Honduras) har staterne flere gange indgået politiske og økonomiske alliancer siden løsrivelsen fra Spanien i 1820'erne. Forsøg på at gendanne Den Centralamerikanske Union (1823- 1839) har dog været forgæves, ligesom Organisationen af Centralamerikanske Stater (1951) og Det Centralamerikanske Fællesmarked (1960) kun har haft begrænset succes i bestræbelserne på at etablere et tættere regionalt samarbejde. Nu arbejder man med Toldunionen CA-4, som kun omfatter fire lande. SICA skal nu bruges til øget integration. Man har jo parlament og det hele. Desuden er ALBA og CELAC kommet til.

 

Panama - andet end en kanal

Sydamerika går fra Colombia i nord til det sydligste af Chile i Syd. Så vidt så godt. Nord for Colombia ligger Panama. Hvorfor hører Panama ikke med til Centralamerika?

Franskmændene gik i gang med byggeriet af Panama-kanalen efter succesen med Suez-kanalen, men blev overvældet af opgaven og USA tog over. Problemet var ikke blot at skære sig vej gennem kontinentet og sumpen, men at udjævne niveauforskellene mellem søerne og de to oceaner.

Da planerne for langt over hundrede år siden om at bygge en kanal fra Det Caribiske hav til Stillehavet tog fart fandt imperialistmagterne det praktisk at skære en bid ud af Colombia (1903). Det er lettere at kontrollere et lille land end et stort. Nogle godsejere blev tilskyndet til at udråbe landtangen som en selvstændig stat, den amerikanske flåde lagde til anker ud for kysten, og så var det på plads.

Byggeriet blev afsluttet i 1914 med tusindevis af arbejdere fra hele verden, hvoraf mange mistede livet. Langs kanal zonen opstod hele kolonier af USA-borgere. Ingen adgang for uvedkomne.

Præsidenter blev udvalgt og uddannet i USA, og det gik fint og glat indtil Manuel Noriega fik smag for narkopengene. En rask invasion blev iværksat af USA i 1989, landet blev bombet og 4.000 blev dræbt. Lærlingen Norriega blev bortført til USA, smidt i fængsel men problemet var at han siden 2007 havde udstået sin straf, så man sendte ham til endnu en afstrafning i Frankrig - og herfra til nyt fængsel i Panama.

I 1977 underskrev general Omar Torrijos en aftale med Jimmi Carter om at ovedrage kanal–zonen til Panama. Det skete i 1999. Danske sømænd kender landet for dets ”bekvemmelighedsflag” og skibsejerne kender landet som et skattely, hvor man ikke udleverer  bankoplysninger til hvem som helst.

En tidligere præsident hed Martin Torrijos, og var søn af den tidligere diktator General Omar Torrijos.

Torrijos rejste  til revolutionsfesten i Nicaragua og han besøgte Cuba, hvor samarbejsaftaler blev indgået. Den nye højreorienterede præsident, den hovedrige forrretningsmand Ricardo Martinelli, overtog præsidentposten i juni 2009 og skulle løse opgaven med kanaludvidelsen. Den er blevet for smal til de nye store oceangående skibe. Den skal udvides. Det har en folkeafstemning besluttet og byggeriet er nu sat i gang. Der bliver nu tre mod før to kanalveje til gennemsejling. Men i Nicaragua mener man, at der er behov for en ny og bredere kanal. Den vil man nu bygge. Ricardo Matinelli fik smag for at være præsident (2009-2014), en konservativ forrretningsmand, der lagde sig ud med Venezuela og ville udpege sin efterfølger. Men istedet blev Juan Carlos Varela valgt og han har siden skulle rydde op og klare problemerne med kanal-udvidelsen. En af landets tidligere turistministre hed i øvrigt Ruben Blades, den kendte Hollywood-skuespiller og salsasanger.

Der eksisterer fortsat et anspændt forhold mellem folk fra Colombia og Panama, de er ikke helt på hat med hinanden. Folk har ikke glemt hvordan Panama opstod, så på min bilforsikring står der ”dækker  Centralamerika og Panama”.  Derfor forhandler EU med ”Centralamerika og Panama”.

 

Costa Rica – Kinas konservative ven

”Den rige kyst” kaldes ofte for Amerikas Sweitz og er Centralamerikas næstrigeste land.  Efter en masse bøvl med militærkup besluttede man kort og godt i 1948, som det første land i verden,  at nedlægge hæren. Det har i årtier givet fred og demokrati i en verdensdel præget diktaturer, krige og revolutioner. Det har man ikke haft noget af. Til gengæld har man et  stort grænsepoliti. Det bruges bl.a. til at stoppe de mange illegale nicaraguanske indvandrere. Alligevel bor der 500.000 nicaraguanere i landet, som udfører det dårligst betalte arbejde. De har ikke mange rettigheder. På et tidspunkt hed præsidenten ”Olsen” til efternavn og var af dansk afstamning. Det skal man ikke omtale ved besøg i landet. Han har ry for at være en af de mest korrupte præsidenter, landet har haft. Til gengæld passer man godt på miljøet og lever af eco-turisme.

Ligesom Sweitz holder man sig helst udenfor internationale sammenslutninger. Ikke noget med Centralamerikansk parlament her. Regeringen har sagt ja til frihandelsaftalen, CAFTA, mellem USA og Centralamerika. En hidsig folkeafstemning har ganske vist også knebet sagt ja, men alligevel havde præsidenten svært ved at få lovgivningen igennem.  Vores system fungerer jo godt nok uden privatiseringer af serviceydelserne, siger man. Den tidligere præsident, Oscar Arrias, var både rutineret og snu. Han var også præsident i 1980’erne og fik Nobels fredspris for at bringe parterne sammen i de borgerkrigs hærgede nabolande mod nord.  Det syntes Daniel Ortega, nu også præsident igen, ikke om. Dengang udgjorde Costa Rica venstrefløjen i regionen, nu udgør de – uden at have flyttet sig – højrefløjen. Oscar Arrias har meget intelligent som det første land i Centralamerika brudt med Taiwan, Formosa-Kina, og knyttet sig til Folkerepublikken Kina. Præsidenten for 1400 mio. kinesere  Kina kvitterede med to statsbesøg i det lille land med fire mio. indbyggere og underskrev en lang række aftaler.

I maj 2010 blev Laura Chinchilla Miranda landets første kvindelige præsident. Hun var tidligere sikkerhedsminister, men har pisket vandene op med nabolandet Nicaragua og beskyldt det for både militærinvation og miljø-ødelæggelser. Den 160-årige konflikt om floden Rio San Juan fik Costa Rica til at protestere mod Nicaraguas oprensning af deres flod og hun ville bygge en 122 km vej langs med floden. Byggeriet er nu sat i stå pga. korruption og miljøødelæggelser fra Costa Ricas side. Den Internationalde Domstol i Haag kigger på sagerne. Hun efterlod sit parti i ruiner og Luis Guillermo Solís fra det nye parti tog uden kamp over på præsident-embeddet. Resultater efterlyses.

 

Taiwan – altid med ved bordet

Taiwan ligger da ikke i Centralamerika. Nej, men overalt  støder man på Taiwan. Da landene forhandlede frihandelsaftale med USA sad Taiwan med ved bordet. Præsidentpaladser er bygget af Taiwan. Tøjfabrikker drives af Taiwan. Veje, skoler, hospitaler bygges af Taiwan. Af de 23 lande i verden som fortsat anerkender Taiwan som repræsentant for ”Kina” ligger en pæn portion i Centralamerika, og det har været pænt belønnet med masser af donationer til landene. Små lande, mange stemmer i FN for optagelse af Taiwan.

 

Nicaragua og den anden etape af revolutionen

Det blev imødeset med spænding om Daniel Ortega ville bryde med Taiwan, da han gik i gang med den anden etape af revolutioen, men nej. Den forrige præsident for Taiwan sad til bords med Ortega, men nu sidder han i fængsel efter sit valgnederlag.  Nu går Taiwan mere diplomatisk i kødet på Folkerepublikken Kina, men man vil stadig gerne anerkendes internationalt. Nicaragua anbefaler.

Til gengæld vil Ortega gerne have Folkerepublikken Kina til snarest at bygge en ny interoceanisk kanal i Nicaragua. Det var sådan set meningen fra starten for langt over hundrede og halvtreds år siden inden valget faldt på Panama, men planen faldt pga. et frimærke.  Nicaragua har en lang flod og en stor sø mellem de to have. Der mangler kun at blive bygget 17 km.  En kongresmand  holdt et frimærke op i USAs kongres. På frimærket stod der ” Nicaragua – landet med vulkaner og søer”. Hvem vil dog bygge en kanal dér, spurgte han???!

Samme flod vil Costa Rica have rettigheder over, og sagen blev indbragt for Den Internationale Domstol i Haag som afsagde kendelse i 2009. Costa Rica fik ikke suverænitet over den 300 km lange flod, men ret til at transportere varer og turister. Floden Rio San Juan er et mekka, hvis man vil  opleve fugle og fisk og masser af natur. Nicaragua frygter Costa Ricas ambitioner for at anektere mere land fra Nicaragua, som man gjorde i 1856, da landet efter William Walker (USA) krigen fik indlemmet to provinser.

Colombia truer militært Nicaragua ved at landsætte tropper ud for Nicaraguas kyst på nogle bitte små øer, San Andrés. De ligger 3.000 km fra Columbias fastland. Det skyldes ikke interessen for disse fiskere, men udsigten til at finde olie i det  caribiske hav, hvor nogle af verdens største oliereserver ligger. Sagen blev behandlet i Haag. Både Costa Rica og Honduras ville blande sig, men blev afvist af Haag. Nicaragua vandt et enormt havområde tilbage, men fik ikke øerne. Colombia vil ikke anerkende dommen. Venezuela - og mange andre - vil gerne i gang snarest med at lede efter olie. Det vil Rusland også og Nicaragua blev udnævnt til ”strategisk allieret” under Ortegas statsbesøg i Moskva .

Til gengæld blev grænsenlægningen med Honduras løst af Haag i 2009. Nicaragua med sine 6 mio. mennesker er geografisk set Centralamerikas største land, det er også det fattigste og syntes åbenbart at være et let mål.

Den politiske situation skærpes i Nicaragua og Daniel Ortega skal bevise, at det ikke blot er hans andet ”forsøg”, men revolutionens anden ”etape”, som sloganet siger. Vi vil bygge en kanal, siger han.

 

Honduras og præsidenten der tog over

Honduras kaldes ofte ”det grå land”. Her sker der ikke meget. Ingen guerrillakrig, ingen revolutioner,  ingenting  .... Ved du f.eks. hvad hovedststaden i Honduras hedder? Nej, vel?

Landet er blevet beskyldt for at have været prototypen for betegnelsen: Bananrepublik.

Her var der kun to partier der kæmpede om magten. Et højreorienteret parti, som bygger på militæret og et andet højreorienteret parti, som bygger på erhvervslivet. Præsidenten Manuel Zelaya var fra sidstnævnte. Han overraskede alle. I ekspres-tempo knyttede han tætte forbindelser til Ortega og Chavez. Oprettede diplomatiske forbindelser med Cuba. Førte landet ind i Petrocaribe og selveste ALBA-samarbejdet. En god liberal, som i sin ungdom tog til den første revolutionsfest i Managua efter sandinisternes folkelige revolution. Som lyttede til Fidel Castros tale i samme by ved 10-års festen. Som aflagde officielt besøg i Cuba og førte venskabelige samtaler med begge Castro-brødrene.

Det blev for meget for højrefløjen, militæret og godsejerne og Zelaya blev afsat. Hans hus blev brat invaderet en søndag morgen. Han blev fløjet til en USA militærbase i landet, men de sendte den varme kartoffel videre til Costa Rica. Honduras kom på verdenskortet, men på trods af et stort internationalt pres kunne Zelaya i løbet af sin lovlige præsidentperiode ikke vende tilbage til sit land. Han havde rejst verden rundt og fået opbakning, han blev hemmeligt smuglet ind på den brasilianske ambassade, han anbefalede internationale sanktioner, men tog til Den Dominikanske Republik efter Porfirio Lobo fra Nationalistpartiet blev valgt og indsat som præsident, et valg som mange lande nægtede at anerkende i starten.

Colombia og Venezuela udarbejdede sammen med Lobo og Zelaya en aftale, som åbnede for Zelayas tilbagevenden i maj 2011. Bevægelsen Resistencia fik tilladelse til at organisere sig som parti. Herefter kunne landet genoptages i OEA og Sica. Landet har normaliseret sine forbindelser med andre lande, men sikkerheden især for journalister er foruroligende, masser er blevet dræbt. Landet har siden kuppet ligget i konstante problemer. Zelayas kone, Xiomara Castro de Zelaya, stillede op til præsidentvalget i november 2013 for partiet Libre, men blev ikke valgt. Det blev Juan Orlando Hernández fra det af militæret støttede parti.

 

El Salvador og forventningerne

Landet har kun kyst mod Stillehavet og er det mindste, men mest industrialiserede i Centralamerika. Her bor 8 mio. på et område på størrelse med Jylland og de er næsten allesammen af spansk afstamning.  Her ser man næsten ikke sorte mennesker, som ellers i alle de andre lande, især ved den Caribiske kyst.

Landet havde tidligere en racistisk grundlov som åbenlyst forbød ”sorte” at slå sig ned i landet. Landet rev sig i sin tid løs fra Guatemala, som rev sig løs fra México, som rev sig løs fra Spanien, som lå i kiv med Portugal, dengang verdens stærkeste magt.

Landet er relativt overbefolket og har oplevet en stor udvandring til USA, hvorfra de såkaldte ”remesas” kommer, en lind pengestrøm. Landet havde en rask lille krig med Honduras om grænsen i 1969 efter at 300.000 havde søgt grønnere græsgange på den anden side af grænsen.

Det er det mest amerikaniserede land. Fredsaftalen i 1992 satte punktum for 12 års borgerkrig, hvor FMLN førte guerrillakrig i by og på land. Med valget i 2009 blev FMLN regeringsbærende for første gang og præsidenten Mauricio Funes kom godt fra start, men har fik stadig flere problemer. Han lagde en linie som var ligeligt inspireret af Barack Obama fra USA og Luiz Inácio Lula da Silva fra Brasilien, Amerikas to største lande. Uenighederne mellem Funes og FMLN forblev kontrollerede, men blev mere og mere synlige. Opositionen er splittet.

Den tidligere vicepræsident, Salvador Sánchez Cerén, veteran fra guerrillrakrigen, blev FMLNs kandidat til valget i 2014, som han vandt, omend knebent. Landet har søgt optagelse i PetroCaribe og kæmper med økonomien, kriminelle bander og arbejdsløsheden.

 

Guatemala og fortiden

Spaniolerne styrede hele det sydlige México og hele Centralamerika fra Guatemala. Spaniolerne blandede sig ikke med den lokale befolkning - modsat andre steder. Modstanden mod kolonimagten var udholdende og mange opstande blev slået ned. Den splittede maya-befolkning isolerede sig, søgte væk, søgte op i bjergene, søgte ind i sig selv. Tilskyndet af spaniolerne som helst så at de helt forsvandt. Den dag i dag lever befolkningsgrupper omend i den samme stat, som adskilte samfund. Maya befolkningerne, som udgør flertallet af befolkningen, taler over 20 sprog og forstår ofte ikke hinanden. I landområder er der hele befolkningsgrupper, som ikke taler spansk.

Den nye maya-identitets bevægelse har slået rod i de seneste årtier og de farverige traditionelle dragter, som især kvinderne bærer, regnes som et urørligt symbol.

Her er der for alvor forskel på rig og fattig. Landet er ekstremt klasseopdelt og mayaerne har fået deres egen overklasse.  Der er en intellektuel maya-elite som trækker  mere mod en etnisitets-kamp end en økonomisk politisk kamp. Forsøgene på jordreformer  og andre økonomiske reformer fremført af de ”oktober revolutionære” efter 1944 anført af Juan José Arévalo og fortsat af  Jacobo Arbenz Guzmán, blev brat stoppet af militæret i 1954 med støtte fra USA, CIA og United Fruits Company, som genindførte diktaturstyrene i årtier. En ung argentiner meldte sig til at forsvare landvindingerne, men kom først for alvor i kamp to år senere i Sierra Maestra bjergene i Cuba. Ernesto ”Che” Guerrava havde taget ved lære.

Inspireret af Fidel Castro og hans revolution i Cuba startede den væbnede borgerkrig i Guatemala i 1960 og varede i 36 år indtil underskrivelsen af Fredsaftalerne i 1996. Diverse borgerlige regeringerne fulgte og vaklede mellem behovet for forbedring af landets image ud ad til og trangen til undertrykkelse ind ad til. Man regner med at under borgerkrigen blev omkring 250.000 især maya-bønder dræbt og over 400.000 blev trangsflyttet. Tildelingen af Nobes Fredspris i 1992 til Rigoberta Menchú skabte opmærksomhed om sagen. En række af højreorienterede præsidenter har siden regeret (sammen med militæret).

Præsidenten fra 2008 - 2012 Álvaro Colom gav landet et mere fremskridtvenligt ry, men kunne ikke bryde magtstrukturerne i landet. Med valget af den tidligere general, Otto Pérez Molina, er der ingen udsigt til positive forbedringer.

Studerer man et landkort  i skoleklasserne i Guatemala skal man lede længe efter at finde nabolandet Belize. Det eksterer slet ikke. Den snorlige grænse er der ikke. For guatemalanerne er Belize den 23. provins i Guatemala.  Man føler sig taget ved næsen af englænderne, som havde lovet at bygge en jernbane fra Den Caribiske kyst til Stillehavskysten i bytte med provinsen. Englænderne tog byttet, men byggede aldrig jernbanen. Officielt er der dog lavet en grænseaftale, men ....

 

Belize – den mindste

Belize skiller sig noget ud. Det er det mindste land (22,960 km²), det tyndest befolkede (320.000 indbyggere) , har en af de mindste hovedstæder i verden (Belmopan), her tales engelsk, det er det yngste land (1964) og hed British Honduras indtil 1973.

Man lever godt at turisme med sine koralrev, vilde dyr og flotte stande og regeringspartiet skiftes ud med mellemrum. Landet er en del af Commenwealth, det gamle britiske imperium, og landet har stadig dronning Elisabeth som statsoverhoved. Hun har sin helt egen repræsentant i landet.

I nabolandene betragter man ikke Belize som en del af Centralamerika, men som en del af Caribien, som man da også har meget mere tilfælles med både historisk, kulturelt  og sprogligt. Statsformen og hele lovapparatet er engelsk-inspireret.

På grund af oversvømmelser måtte man droppe Belize City som hovedstad og stable en ny på benene længere inde i landet, Belmopan, hvilket forklarer, at den kun har omkring 20.000 indbyggere.

Landet grænser mod nord mod México, verdens største spansktalende land. Her begynder Nordamerika.

 

Centralamerika

Centralamerika er er utrolig varieret og mangfoldig. Uanset hvor det så end starter og hvor det så end slutter. På afstand ser det hele ens ud. Men historisk, politisk, kulturelt og socialt er det lande spækket med kontraster, spændinger, udfordringer, bevægelser, rigdomme, -  og masser af oplevelser.

 

Med dette site sætter vi fokus på Centralamerika.

 

Af Preben Høeg Rasmussen, redaktør