Vi siger nej til minedrift
PDF Udskriv Email

30.000 indbyggere i det centralamerikanske land siger ved åbne, folkelige møder nej til udvinding af metaller i deres kommuner.

 

Alle befolkningerne i de centralamerikanske lande er netop nu voldsomt optaget af debatten om udvinding af ædle metaller fra undergrunden. For de store transnationale minevirksomheder drejer det sig ikke længere om at grave nogle tunneler og sende arbejdere eller børn ned i skakterne for hugge løs på væggene og sende vognladninger op til overfladen. Nu hedder det minedrift under åben himmel.

I store landområder bliver jorden bogstaveligt talt skrældet af og filtreret af kæmpe maskiner som ved hjælp af giftige kemikaler kan gøre det rentabelt at få blot et par gram metaller skilt ud fra et tons jord. Det være sig tungsten, jern, zink, uran, krom eller kobber.

 

De miljømæssige konsekvenser er flygtelige. Skove fældes, bønder fordrives fra deres jorde og landbrugsjord bliver forurenet og lagt øde hen, vandforsyninger og floder bliver forurenet, fugle- og dyreliv forsvinder, børn opdager, at deres hår falder af og deres hud ødelægges. Giftige kemikalier som cyanid bruges ved udvinding af guld.

I Guatemala er der givet tilladelse til minedrift i over 80 kommuner i bjergrige områder, hvor især maya-folkene bor.

I februar måned i år blev der udstedt nye tilladelser til minedrift i kommunerne Colotenango, San Juan Atitán, Todos Santos Cuchumatán, Concepción Huista og Santiago Chimaltenango i den nordlige provins Huehuetenango.

Borgmestre, bondeorganisationer, civilsamfundsorganisationer og mayaorganisationer mødtes for at diskutere sagen. Skulle man i protest lukke for trafikken på hovedvejene, som de gjorde i Honduras?

Det blev besluttet at lade befolkningen komme til orde ved folkelige høringer.

Ifølge den politiske grundlov, ifølge loven om kommunalstyre, ifølge lov om Indfødtes folks identitet og rettigheder, ifølge internationale aftaler underskevet af regeringen, ifølge Fredsaftalerne indgået i 1996 har indfødte folk ret til at blive i hørt i væsentlige sager, som f.eks. udnyttelse af resourcer i undergrunden.

- Vi forlanger at de indfødte folks ret til at træffe beslutninger bliver respekteret, siger Natalia Atz Sunuc fra organisationen Ceiba. Det handler om rettigheder, understreger hun. Ceiba er en civilsamfundsorganisation, som arbejder for lokaludvikling og indfødte folks rettigheder, og er en samarbejdspartner for Mellemfolkeligt Samvirke.

- Vi ønsker i vores kommuner en bæredygtig udvikling med beskæftigelse og miljøbeskyttelse. Se blot på de frygtelige konsekvenser i vores naboprovins, San Marcos, fremhævede borgmesteren i Colotenango, Arturo Méndez Ortiz.

- Jamen, minedrift skaber beskæftigelse og fremgang, svarede mineselskaberne i store avisannoncer.

Men i en rapport udarbejdet af Instituttet for menneskerettigheder fremgår det, at selv om der i anlægsfasen hyres nogle lokale folk til bygning af veje og huse, så er det især eksperter fra andre lande, der opnår beskæftigelse.

- Vi har brug for skatteindtægterne, siger regeringen, som ikke råber højt op om, at de for få år siden satte beskatningen af minedrift ned fra 6 til 1 procent. Den laveste i Guatemalas historie. Det har fået folk til at tale om ”den anden kolonisering” og en bogstavelig undergravning af den nationale suverænitet.

En omfattende plan for afholdelse af folkelige høringer i over 90 lokalsamfund i fem kommuner blev sat i værk. Utallige møder blev afholdt og erfaringer fra andre lande blev fremlagt. I følge maya-traditionen drøftes vigtige sager ved åbne forsamlinger, hvorefter der tages beslutninger ved håndsopretning.

Roen skulle opretholdes. Der blev udstedt udskænkningsforbud i 24 timer og alle veje blev kontrolleret på høringsdagen. 230 nationale og internationale observatører var blevet indkaldt for at garantere en lovlig og fair afstemning.

Efter en lang dag indløb resultaterne fra selv de fjerneste egne og med et metalklart resultat: 29.266 sagde nej minedrift i deres kommuner, mens 50 sagde ja til minedrift.

- Selv om regeringen hermed er forpligtiget til at trække licenserne tilbage, så ved vi godt, at kampen ikke er slut endnu. Nu fremlægger vi resultaterne for regeringen og Ministeret for energi og minedrift med fuld dokumentation for de folkelige konsultationer. Den legale kamp bliver hård, men vi har opnået vægtige positioner i den videre kamp, slutter Natalia Atz Sunuc.

En række andre kommuner overvejer nu at afholde tilsvarende folkelige konsultationer i den nærmeste fremtid.

(Skrevet juni, 2006)