Forældreløs
PDF Udskriv Email

Han havde knaldsort hår. Fra overkanten af øret og ned var han barberet helt skaldet, mens han havde håret samlet i en lille pisk bagtil. Han satte sig ved siden af mig i bussen. Bussen kørte fra Guatemala by til Quetzaltenango. Vi var på vej fra landets hovedstad til den næststørste by, som i daglig tale kaldes Xela, selvom den hedder Xelaju på det lokale maya-sprog.

Han havde mistet begge sine forældre under borgerkrigen, som varede i 36 år. Han var 26 år. Nu var han sammen med to andre forældreløse på vej til et helligt sted for at mindes forfædrene. Der var ikke tale om nogen offentlig markering. I mayareligionen er dyrkning af guderne mere en privat sag. De hellige steder er ude i naturen. Guderne bor i bjergene, så de allerhelligste steder er der, hvor indgangen til bjergene må være, højt oppe på bjergtoppene, der hvor de flotteste udsigter over landskabet er. Maya-religionen har klare forbindelser til de nordamerikanske indianere, Sioux. Shaman-dyrkning er almindelig.

 

500 års undertrykkelse


De indfødte – eller indianerne, som Columbus kaldte dem – har overlevet 500 års undertrykkelse. Guatemala er det land i Mellemamerika, som har den største andel af indfødte. Det anslås, at de udgør omkring 60% af den ca. 13 millioner store befolkning. De fleste tilhører Maya-befolkningerne, men der er ikke tale om nogen ensartet størrelse. De taler over 20 forskellige sprog og ofte kan de ikke forstå hinanden. Fælles er de farverige klædedragter, som især kvinderne bærer, men visse områder også mændene. En lille pige på fem, hendes mor såvel som hendes bedstemor går med bluser med flotte broderier og pufærmer. De lange nederdele er vidt forskellige efter egnens traditioner og alle mønstrene og farverne har deres præcise betydning. Store forklæder er en fast del af klædedragterne. Småbørnene bæres i store sjaler på ryggen, og det virker som om børnene lever deres halve liv trygt og godt på ryggen af mor. Det er svært at se om det er storesøster, der passer lillesøster, eller det er endnu en ung teenager mor med sit barn på ryggen. At få børn er selve livets mening og største rigdom, så der kommer nogle stykker. Befolkningstilvæksten er den højeste i Mellemamerika. Mændene foretrækker T-shirts, jeans og en kasket på hovedet. Cowboy stilen er udbredt. Mange mænd går med store, bredskyggede hatte, støvler med sporer og gerne en pistol indenfor rækkevidde. I visse områder ses mænd, som går i traditionelle, spraglede klædedragter. Det kan godt se lidt komisk ud, hvorimod man hurtigt vender sig til at sidde i en bus fyldt med kvinder i farvestrålende klædedragter, hvilket jo ikke udelukker ørenringe, halskæder og lidt øjenskygge. Retten til traditionelle klædedragter er udtrykkeligt nævnt i Fredsaftalerne.



Bortløbne slaver og puros


Alle Amerikas indianere, eller i mangel af bedre ord, indfødte, er nedvandret fra Asien over Alaska. Det er flere tusinde år siden. Måske var Asien og Alaska landfaste dengang. Måske forfulgte jægere dyr over det frosne hav. Folkevandringen spredte sig sydpå, forgrenede sig og store kulturer som aztekerne og maya-folkene opstod. Men mere forbavsende er indflydelsen fra den caribiske kyst, hvor efterkommerne af de bortløbne slaver fra sukkerplantagerne på Jamaica, Cuba og Hispanola har slået sig ned. I det centrale og vestlige område af Guatemala er der længere mellem en mørklødet person af afrikansk oprindelse end der er i København. Alligevel har de afrikanske ritualer, kendt f.eks. fra Yoruba-folket, som dominerer i Cuba, trængt ind i mayareligionen. På Cuba huserer Santeria og i Haiti woodoo. Ved maya-ceremonier ryges der store, fede ”puros” cigarer, der drikkes rom, som pustes i hovedet på folk, så de med garanti bliver helt renset. Dukker tilbedes, flyttes fra hus til hus og de smæsker sig i mad, rom og cigarer. Det er også lidt usikkert om katalocismen har stjålet mest fra mayareligionen eller omvendt. Man kan i San Andres Xecul se en katolsk kirke, som jævnligt males i markante, klare farver. Den gule grundfarve dominerer, men der bruges også de typiske mayafarver som blå, sort, hvid og grøn – naturens farver. En hel stribe mayafigurer sidder og kigger i hver sin retning, taget direkte ud af mayafortællingerne om stjernetydning. Mayaerne er meget stolte af at de længe før, og mere præcist end den vestlige verden, kunne lave en kalender. Faktisk har man lavet hele tre kalendere. En for det religiøse liv, så man ikke glemmer de religiøse helligdage og pligter, en for landbruget, så man ikke glemmer, hvornår man skal så. Stjernetydning og spekulationer om jordens gang er en vigtig del af Puh Wuh eller Popol Wuh, bogen som ikke må kaldes en bibel, da det giver forkerte associationer. I samme landsby finder man et af mayaernes hellige steder, hvor der hele tiden brænder ild. Jævnligt ofres der sorte høns og andre ting, som guderne godt kan lide. Klods op ad dette sted er der bygget en katolsk kirke. Hvor godtfolk er kommer godtfolk til.



Jeg så min mor blive dræbt


I aften skulle hans forældre mindes. De tre forældreløse havde tjent til busturen ved at opføre teaterstykker om mayakultur. Hans far var blevet myrdet af militæret under borgerkrigen. Han havde været guerilla-soldat og kæmpet for mayaernes ret til deres egen kultur, for større social retfærdighed – for et bedre liv. Soldaterne havde fanget ham og gjort kort proces. Han blev dræbt på stedet. Pludselig bliver rejsebøgernes oplysninger om 36 års borgerkrig helt nærværende. Anderledes gik det med hans mor. Hun fik skåret brystvorterne af efter hun var blevet voldtaget af en flok soldater. Hun fik hældt saltvand i sårene og blev tvunget til at drikke deres pis. Han var da syv år og havde stået ved siden af og overværet det hele.

Fredsaftalerne fra 1996 mellem Regeringen og guerilla-bevægelsen med mægling af FN skulle sikre respekt for liv. Et liv i værdighed. Det var afgørende for guerilla-bevægelsen og maya-befolkningerne af få uhyrlighederne belyst. De fleste barbarier skete, mens Rios Montt var præsident. Han er i dag medlem af parlamentet og det er endnu ikke lykkedes at stille ham til ansvar.

Foran i bussen sidder en køn dame af ladino-type. Hun vender sig med mellemrum og sender ham dræbende blikke. Han fortæller, at det har været hårdt at vokse op uden forældre, et barn bør have forældre, som kan vise deres børn vej. Han var forældreløs.