Dødskysset i Cartagena
PDF Udskriv Email

En amerikansk sociolog spår opløsning af det USA-dominerede regionale organ OAS.

af Peter M Johansen, Klassekampen, Norge

Det sidste møde i Organisationen af amerikanske stater (OAS) viste, at USA står fuldstændig isoleret i regionen. Det mener latinamerika-eksperten Gregory Wilpert. Det er ikke meget, der tyder på, at USA vil ændre politik.

 

Dermed kommer Organisationen af Amerikanske Stater til at falde sammen, mener den amerikanske sociolog.

Dels på grund af den voksende og skærpede kritik af USA’s politik på kontinentet, og dels på grund af oprettelsen af den nye samarbejdsorganisation for Latinamerika og Caribien, CELAC. CELAC er et OAS uden USA og Canada, uden hovedsæde i Washington og fri for USA's dominans.

– Dette repræsenterer et dramatisk skifte i den politiske orientering, som foregår i las Americas. Landene er trætte af USA’s dominans, siger Wilpert til Klassekampen.

 

Kuppet i Honduras

Wilpert, der for nyligt deltog i et arrangement på Litteraturhuset i Oslo, er blevet så fanget af udviklingen i Venezuela, at han har oprettet venezuelanalysis.com, et netsted for nyheder og analyser.

Han har siden skrevet bogen Changing Venezuela By Taking Power og underviser nu i statskundskab på universitet i Brooklyn i New York.

Den udløsende årsag, til at handels- og samarbejdsalliancen CELAC blev oprettet, var ifølge Wilpert USA’s reaktion og optræden efter kuppet mod præsident Manuel Zelaya i Honduras i 2009.

Obamas regering så først ud til at fordømme kuppet, men endte med at støtte det svindelvalg, der indsatte en af de centrale civile kupmagere, Porfirio Lobo, ved magten. Lobo blev siden lovprist af USA’s udenrigsminister Hillary Clinton for sit demokratiske og forsonende sindelag, forklarer Wilpert.

– Det blev afgørende for beslutningen om at oprette CELAC, mener han.

 

Celac og Unasur

Ikke overraskende var det Venezuelas præsident Hugo Chavez Frias, som stod bag forslaget, der blev præsenteret første gang på topmødet mellem Rio-gruppen og den caribiske samarbejdsorganisation Caricom den 23. februar 2010 i Mexico.

Det første topmøde fandt sted kun godt tre år efter, at aftalen om at oprette den sydamerikanske union Unasur blev undertegnet i Brasilia den 23. maj 2008, der får hovedsæde i Ecuadors hovedstad Quito.

Mere overraskende er det at se den samlede opslutning bag oprettelsen af topmøderne i Unasur og CELAC, mener Wilpert.

Den kom tydeligt til syne på det sidste topmøde i Cartagena de Indias og La Heróica i Colombia i midten af april. Topmødet i guayaberas, den karakteristiske caribiske hvide skjorte, som Fidel Castro kalder det, hvor præsident Barack Obama sov med åbne øjne, ifølge den tidligere cubanske statsleder.

 

Tre gange nej

Ecuadors præsident Rafael Correa nægtede at deltage, fordi USA nok engang forhindrede Cuba i at deltage. Nicaraguas præsident Daniel Ortega udeblev af samme grund.

Værtsskabet, Colombias præsident Juan Manuel Santos – anset som USA’s nærmeste allierede i Latinamerika – drog til Havanna for at undskylde overfor præsident Raúl Castro. Og topmødet blev ribbet for sluterklæring, fordi USA blev stående alene - med undtagelse af Canadas statsminister Stephen Harper - i modstanden mod de tre resolutioner:

• at Cuba skal inviteres ti det næste topmøde, hvis der skal blive et.

• støtte til Argentias krav på Malvinerne.

• afkriminaliseringen af lettere narkotiske stoffer i kampen mod narkoindustrien og -trafikken.

I dag dikterer USA, at narkotikaproblemerne skal bekæmpes med militære midler som en del af kampen mod »narkoterrorismen«, ofte en camouflage for at slås mod venstreorienterede guerillaer og anden radikal opposition i Latinamerika.

 

Veldrejede ord

– Med mindre USA nu svarer igen på nederlagene i Cartagena, kommer OAS til at gå i opløsning.

– Det er påfaldende, at så skelsættende og dramatiske begivenheder som oprettelsen af CELAC, og det som skete på mødet i OAS, får så lidt opmærksomhed i de internationale medier. Det er en meget vigtig udvikling, som bidrager til skiftet i styrkeforholdene og indflydelsen på hele kontinentet, understreger Wilpert.

Den velvilje, der mødte præsident Barack Obama i april 2009 på Trinidad og Tobago, i håbet om at de velklingende ord skulle materialisere sig i konkrete tiltag for at forbedre forholdet til Cuba og Venezuela, druknede i de caribiske brændinger i Cartagena.

Forslaget, som generalsekretær José Miguel Insulza, tidligere udenrigsminister i Chile, luftede den gang om at ophæve suspenderingen af Cuba fra 1962, strandede i Floridastrædet.

 

Ingen ændringer

Stillet overfor udsigten om at OAS lider skibbrud, hvis USA ikke reagerer, hvordan tror Wilpert, at Washington vil reagere, hvad enten det nu bliver Obama eller en anden regering på den anden side af målstregen i november?

– Reaktionen vil være ikke at reagere og fortsætte den nuværende politik. Politikken overfor Cuba er for vigtig for både demokraterne og republikanerne, mener han. Det fører til konklusionen:

– OAS er dømt til at falde fra hinanden. Washington kan forsøge at undgå fremtidige topmøder for at undgå forlegenhed.

Men fremdriften i Unasur og CELAC går sin gang, så sikkert som solen står op. Det sætter USA i et grelt lys.

– USA har ingen politik for udviklingen i Latinamerika. De vil fortsætte en politik, som viser sig ikke længere at fungere. USA orienterer sig ikke mod Amerika, men Amerika orienterer sig heller ikke længere mod USA. Washington kontrollerer ikke længere forholdet. Hvilken forståelse Obamas regering har af det, står langt fra klart, siger Wilpert.

 

Kontinent i forandring

Washington-konsensussen er blevet afløst af konsensus uden Washington, opsummerede Venezuelas udenrigsminister Nicolás Maduro i Cartagena. Men tvinger ikke Kinas indtog på kontinentet USA til at reagere?

Kina er nu den største handelspartner med flere af landene, deriblandt Brasilien. Brasilien er desuden begyndt at markere sin modstand mod USA’s finanspolitik, hvilket præsident Dilma Rousseff behørig demonstrerede overfor Obama under sit besøg i Washington forud for topmødet.

– Washington er afgjort bekymret over det. Alene handelen og de økonomiske tal skulle have ført til en kursændring, men politikken bliver lagt i udenrigsministeriet, og den er ikke blevet ændret. OAS-topmødet var begyndelsen på udbruddet, mener Wilpert.

 

Uafhængighed

Han ser Argentinas gennationalisering af YPF, datterselskab af det spanske Repsol, som udtryk for den uafhængige linje, som Argentina og andre lande er slået ind på. Og som for Argentinas del medfører, at det igen drejer sig ind på Malvinerne.

– Dette har vi ikke set siden diktaturets fald. Argentina bevæger sig tættere op ad en chavista-politik end tidligere.

Oprettelsen af CELAC var den første alvorlige demarkationslinje mod USA langs Rio Grande del Norte, siden USA udsendte Monroe-doktrinen i 1823.

I Cartagena blev doktrinen »Amerika for amerikanerne« lagt i graven med jordpålæggelse sammen med Fremskridtsalliancen fra 1961 – præsident Kennedys program for landreformer i Latinamerika – og frihandelsaftalen FTAA/ALCA fra 1994, som præsidenterne Bill Clinton George W. Bush forsøgte at drive igennem. Næste OAS topmøde er dateret til 2015 i Panama.

 

Dagbladet Arbejderen, den 12. Maj 2012