Centralamerikas Forenede Stater
PDF Udskriv Email

República Federal de Centroamérica

1823–1838

Hovedstad: Ciudad Guatemala (indtil 1834), San Salvador

Sprog: Spansk

Styreform: Republik

Historie: Etableret 1. juli 1823,  Ophørt 31. maj 1838

Valuta: Centralamerikanske republik real

Efterfulgte Første mexikanske imperium

Efterfulgt af: Costa Rica, El Salvador, Guatemala, Honduras, Nicaragua, Los Altos.

Centralamerikas Forenede Stater var et land der blev dannet i Centralamerika i 1823, som en føderal republik med USA som forbillede. Landet var også kendt som Centralamerikas Forenede Provinser, samt, jf. dets forfatning fra 1824, Centralamerikas Føderation (på spansk: Federación de Centroamérica).

Den Centralamerikanske føderation bestod af staterne Guatemala, El Salvador, Honduras, Nicaragua og Costa Rica. I 1830'erne kom yderligere en stat til, Los Altos, med hovedstad i Quetzaltenango og dækkende dele af hvad der i dag er Guatemalas vestlige højland og den mexicanske stat Chiapas.