Centralamerikas historie - førcolumbiansk tid
PDF Udskriv Email

Førspansk tid udgjorde regionen fra det centrale Mexico til det nordlige Costa Rica et sammenhængende kulturområde, som betegnes Mesoamerika. Her udvikledes mange højkulturer fra ca. 3000 f.Kr. til spaniernes erobring i begyndelsen af 1500-tallet e.Kr. Højkulturerne kulminerede med mayaerne og aztekerne.

De førcolumbianske indianerkulturer i det nuværende Honduras, El Salvador, Nicaragua, Costa Rica og Panama er ikke velundersøgte, men det vides, at de ikke udviklede de samme store bysamfund og stater, som man har fundet i Mesoamerika og Sydamerika; dog finder man i grænseegnene stærke påvirkninger fra disse kulturområder. I det centrale Honduras, det østlige El Salvador samt i dele af Nicaragua kan indflydelse fra det sydlige Mesoamerika således spores i keramik, ikonografi og arkitektur.

Grupper af nahuatl-talende folk, pipil, fra det centrale Mexico bosatte sig i det vestlige El Salvador og Nicaragua, muligvis for at kontrollere handelen med bl.a. kakao. I Nicaragua, Costa Rica og Panama er der fundet rester af mindre templer samt adskillige religiøse stenskulpturer. I Costa Rica var guldsmedearbejdet højt udviklet, og smukt forarbejdede guldgenstande var en vigtig handelsvare. Guldsmykker fra Costa Rica er bl.a. fundet i offercenoten (en stor, naturlig brønd, hvori der blev ofret) i mayabyen Chichén Itzá i Mexico. Handelen foregik primært langs kysterne, og varer blev transporteret i kanoer med plads til 40-50 personer. Ad denne vej kom også varer og idéer fra de sydamerikanske kulturer.

Da de første spaniere ankom i slutningen af 1400-tallet, var de fleste af områderne organiseret i høvdingedømmer med op til 3000 medlemmer ledet af caciquer. Disse lagdelte samfund udgjordes af folk som lenca, jicaque, choroteca, nicarao, miskito og cuna; de var baseret på landbrug, hvor både svedjebrug, terrasser og kunstvanding blev anvendt. De vigtigste afgrøder var søde kartofler, maniok og majs.